FlexKort®

FlexKort® er et lån til dig, der gerne vil have glæde af den korte rente. FlexKort® er et alternativ til FlexLån® F1 og F2, fordi det kombinerer muligheden for at udnytte den korte rente og en længere refinansieringsperiode.

 

FlexKort® er et realkreditlån med variabel rente, som fastsættes halvårligt. Renten er baseret på 6 måneder CITA-rentesatsen + et evt. rentetillæg.

Du får glæde af, at de korte renter typisk er lavere end de lange – det betyder, at du får en lavere ydelse her og nu, end hvis du vælger et lån med fast rente.

Med en lav rente vil du i starten af lånets løbetid afdrage mere på restgælden sammenlignet med et tilsvarende lån med højere rente.

Hvad kan lånet bruges til?
FlexKort® kan bruges i alle situationer, hvor du har brug for lån til bolig – f.eks. til køb og ombygning. 
 
Hvor meget kan du låne?
Du kan normalt låne op til 80 % af din ejendoms værdi – højst 60 % ved fritidsbolig.


FlexKort® – et godt alternativ til FlexLån® F1 og F2
FlexKort® er til dig, der gerne vil have glæde af den lave, korte rente. FlexKort® er et konkurrencedygtigt alternativ til FlexLån® F1 og F2 og får ny rente hvert halve år.

Rentefastsættelse
Renten på FlexKort® fastsættes to gange om året, den 1. januar og 1. juli.
 
Refinansiering
Hvis dit lån løber længere end de bagvedliggende obligationer, skal lånet refinansieres. Det sker automatisk. Lånet skal første gang refinansieres den 1. juli 2016. Ved refinansiering vælger Realkredit Danmark løbetiden på den nye obligation ud fra markedsvilkårene.

Risiko
Renten er lav på et lån med variabel rente, og her og nu betaler du typisk en lavere ydelse end på et fastforrentet lån. Omvendt er der risiko for, at markedet ændrer sig, så renten pludselig stiger, og på lang sigt er det ikke sikkert, at et variabelt forrentet lån er billigere end et fastforrentet lån. Derfor skal du have luft i økonomien til at kunne betale en højere ydelse, når renten stiger.

Risikomærkning
Lån med pant i fast ejendom til private kunder og andelsboligforeninger skal risikomærkes som enten ’grøn’, ’gul’ eller ’rød’. Risikomærkningen er et udtryk for lånets kompleksitet kombineret med risikoen for ændringer i ydelsen for hver produkttype.

 
Afdragsfrihed
Du kan få afdragsfrihed i op til 10 år. De 10 år behøver ikke at ligge i forlængelse af hinanden. Hvis du efter lånets udbetaling vil aftale en afdragsfri periode, skal du først have Realkredit Danmarks accept. 

Opsigelse af lånet
Du kan opsige lånet, når du vil. Lånet kan indfris ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedskurs. Lånet kan dog altid indfris til kurs 100 i forbindelse med en refinansiering.

Vil du vide mere?

Har du brug for rådgivning?
Find ud af, hvordan du kan finansiere din bolig, og se, hvad du kan låne.

Få rådgivning om at købe en bolig
Er du interesseret i andre produkter?
Så find flere oplysninger om

Kort
Lån til bil og forbrug    
Investering
Kontakt
70 123 456

Find hjælp


KundeprogramÅbningstider Kortspærring Teknisk support Sikkerhed
Kundeservice

Chat med os


Kundeservice Teknisk Support

Kontakt os


Ring til os Skriv til os Bliv kunde Ris og ros

Book møde

Find os


Søg efter filialer og pengeautomater.
Søg