Man kan faktisk leve på SU

Af: Las Olsen
laso@danskebank.dk 


Nogle af dem, der tjener allerfærrest penge i Danmark, er studerende. SU’en på 5.753 kroner om måneden for en udeboende er så absolut ingen herregård. Hvis man bor alene og skal leve for det, så skal hver en 50-øre virkelig vendes. Det kan godt lade sig gøre uden ligefrem at dø af sult, men så heller ikke meget mere.


OK indkomst sammen med lån
Men det er faktisk heller ikke meningen, at SU’en skal være nok i sig selv. SU-modtagere har adgang til SU-lån, der supplerer indkomsten med 2.943 kroner om måneden. Det betyder, at den studerende efter skat kan have 8.007 kroner til rådighed. De heldige, der har en billig kollegiebolig og stram styring af deres faste udgifter i øvrigt, kan således have et månedligt rådighedsbeløb ikke langt fra de 5.500 kroner om måneden, som er tommelfingerreglen for, hvad en enlig kan leve fornuftigt for. Rigtig mange er dog ikke så heldige, og må af med en højere husleje, og så er det selvfølgelig mindre sjovt. Men stadig noget, der burde kunne hænge sammen.


Eller sammen med job
Krisen har givet dårligere muligheder for at finde gode studiejobs, men 82 procent af SU-modtagerne på de videregående uddannelser tjener dog penge ved siden af – i gennemsnit 4.675 kroner om måneden, viser tal fra 2011. Inklusive SU-lån og med et stramt kollegiebudget for faste udgifter har sådan en studerende med arbejde et disponibelt rådighedsbeløb på godt 8.000 kroner om måneden. Det er så afgjort i den gode ende, og væsentligt mere, end hvad daglige fornødenheder som mad og tøj koster for den typiske dansker.


Både job og lån er lidt luksus
Altså hvis man både har job og tager lån. Men rigtig mange studerende har modvilje mod at starte deres voksenliv med en ordentlig gæld. Kun 36,9 procent af SU-modtagerne på de videregående uddannelser modtager således også SU-lån. De fleste klarer sig altså på den beskedne indtægt, som SU’en og et job på cirka kvart tid giver. Efter skat er det nærmest præcis det samme beløb, som de kunne få , hvis de erstattede arbejdet med lån.


Lån i stedet for job kan være god investering
Det er ikke så mærkeligt, at de fleste helst vil undgå at starte deres voksenliv med gæld. SU-lånet er forholdsvis billigt i renter, men skal jo altså betales tilbage. Det kan for eksempel betyde, at man må vente et godt stykke tid efter uddannelsen med at købe en ejerbolig. Men omvendt kan lån være en god investering, hvis det betyder, at man skal arbejde mindre og derfor kan komme hurtigere gennem studiet og i gang med det ”rigtige” job.

 

Se alle nyheder fra økonomerne

Kom videre

Find information om vores produkter
Økonomiske analyser
Find nyheder, prognoser og analyser om dansk og international økonomi fra Danske Research.

Besøg www.danskebank.dk/analyse
Kontakt
70 123 456

Find hjælp


KundeprogramÅbningstider Kortspærring Teknisk support Sikkerhed
Kundeservice

Chat med os


Kundeservice Teknisk Support

Kontakt os


Ring til os Skriv til os Bliv kunde Ris og ros

Book møde

Find os


Søg efter filialer og pengeautomater.
Søg