CEO-Fraud

CEO-Fraud

CEO-fraud kan koste din virksomhed mange penge
– har I styr på sikkerheden?

​​
 

Flere og flere virksomheder bliver udsat for såkaldt CEO-fraud, som potentielt kan ende med at koste mange penge. Der er allerede flere europæiske virksomheder, som er blevet offer for svindelnummeret, og ifølge FBI mistede ca. 7000 amerikanske virksomheder 750 mio. $ fra oktober 2013 til august i år i lignende sager. Senest er en dansk virksomhed blevet snydt for et større millionbeløb.

Derfor er det meget vigtigt, at jeres sikkerhedsprocedurer er i orden, og at medarbejdere er opmærksomme, når de modtager mistænkelige mails om overførsler til lande uden for Europa. ​

Sådan foregår  CEO-fraud

CEO-fraud udnytter medarbejderes naturlige tilbøjelighed til hurtigt og effektivt at løse opgaver fra chefer, og det kan være meget svært at gennemskue.
 
Typisk foregår svindlen sådan, at IT-kriminelle sender en mail til en medarbejder i virksomheder, ofte en bogholder. Mailen ser ud til at komme fra virksomhedens topchef, som beder medarbejderen om at lave en eller flere overførsler til banker i udlandet.  Mails bliver ofte fulgt op af opringninger fra en person, som kan lyde meget troværdig, og som beder medarbejderen om at fremskynde betalingerne. Når betalingerne er gennemført, så viderefører de IT-kriminelle beløbene til konti i andre banker.
 
De IT-kriminelle kan udgive sig for at være en chef i en virksomhed på flere måder. I mere avancerede sager bliver chefens e-mail hacket vha. malware, så de IT-kriminelle kan være særdeles overbevisende i både sprogbrug og indhold, fordi de gennem længere tid har haft mulighed for at læse chefens andre mails.  I andre sager er det mere lavteknologisk udført, hvor de IT-kriminelle blot laver ændringer i mailprogrammets indstillinger, så de fremstår som en anden i ”fra-feltet”. I en tredje variant ringer de IT-kriminelle op og udgiver sig for at være chef i virksomheden.
 

Hvad kan du gøre?

Det kræver robuste procedurer internt i den enkelte virksomhed at modarbejde denne form for svindel – og ikke mindst årvågne og velinformerede medarbejdere i de afdelinger, hvor overførsler finder sted.​

Som virksomhed bør du være opmærksom på følgende

  • Er medarbejderne klar over risikoen for CEO-fraud?
  • Er procedurerne for oprettelse af større overførsler opdateret i virksomheden? Og bliver de fulgt?
  • Er overførslen på nogen måde unormal? En betaling kan skille sig ud på flere måder, og modtagerlandet kan være én af dem. Ofte vil de falske betalinger i CEO-fraud gå til banker i Kina og Hongkong, men også banker i lande både i og uden for EU er set som modtager
  • Ofte vil svindlerens modtagerkonto tilhøre en nyoprettet virksomhed. En internetsøgning på modtagervirksomheden kan afsløre om, der er grund til mistanke 
  • Svindlerne forsøger ofte at stresse medarbejderen med korte tidsfrister
  • Svindlerne udnytter ofte situationer, hvor den pågældende chef er svært tilgængelig, f.eks. på ferie
Kontakt
45 14 00 00

Find hjælp


Åbningstider
Blanketter Teknisk support
Sikkerhed

Kundeservice 

Chat me​d os

​​​​​​​​​​​​​​

Kontakt os


Ring til os Ris, ros og klager Bliv kundeErhverv DirekteForeninger
Book møde

Find nærmeste afdeling og døgnboks


Søg på by eller postnr.

Søg

Find finanscenter
  
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​