Danske NetpostDanske Netpost

Hvad er Danske Netpost?
Danske Netpost er en personlig postmappe, hvor du kan modtage de fleste breve og dokumenter fra Danske Bank elektronisk, f.eks. kontoudskrifter, årsoversigter og gebyrmeddelelser.

Hvem kan bruge Danske Netpost?
Danske Netpost er kun for kunder, der ikke har netbank eller e-Boks og derfor ikke kan modtage elektronisk post fra banken.

Du skal altså ikke have Danske Netpost, hvis du allerede er tilmeldt e-Boks eller har netbank.

Hvordan logger jeg på?
Du logger på med dit CPR-nummer og din personlige pinkode. Find login siden ved at klikke på Log-on knappen i øverste højre hjørne.

Log på Danske Netpost 

Kundeservice Kundeservice

Oftest stillede spørgsmål om Danske NetpostOftest stillede spørgsmål om Danske Netpost

Værd at vide om Danske Netpost
Koster det noget at få Danske Netpost?

Nej, det koster ikke noget at få oprettet Danske Netpost. Det koster heller ikke noget at modtage posten i Danske Netpost. Fra den 25. oktober 2015 koster det derimod 15 kr. pr. fysisk brevforsendelse med kontoudskrifter. Derfor anbefaler vi, at du får Danske Netpost eller Danske Netbank med e-Boks.

Hvis jeg har fuldmagt til min kones/mands konti, ligger de så også i Danske Netpost ?

Hvis du har fuldmagt til at modtage en andens post i din Netbank/e-Boks vil du ikke blive berørt af ændringerne. Altså vil du fortsat modtage posten for begge parter elektronisk som hidtil.

Kan jeg printe fra Danske Netpost?

Ja, du kan altid printe dine breve og dokumenter modtaget i Danske Netpost, hvis du gerne vil have informationen på papir.

Hvad hvis jeg ikke har en computer/adgang til en?

Du har adgang til Danske Netpost fra alle computere med adgang til internettet, f.eks. på biblioteker og netcafeer. Vil du hellere have posten på papir, skal du blot ringe til os på 70 11 80 40. Du skal dog være opmærksom på, at det koster 15 kr. pr. fysisk brevforsendelse med kontoudskrifter fra den 25. oktober 2015. Digital post er gratis.

Er det sikkert bruge Danske Netpost?

Ja, det er sikkert – dokumenterne beskyttes nemlig ”bag” dit brugernavn og din personlige pinkode (pinkode=servicekode). Det er altså kun dig, der har adgang til postmappen.

Hvilke dokumenter vil jeg modtage i Danske Netpost?

Du vil modtage stort set al din post elektronisk i Danske Netpost. Det gælder blandt andet kontoudskrifter, oversigten fra Betalingsservice, bekræftelser på veksling af rejsevaluta, årsopgørelser og breve om renteændringer.

Er der breve, jeg ikke vil modtage i Danske Netpost?

Ja, der er nogle typer breve, som vi ikke sender elektronisk, og som du stadig vil modtage med almindelig post. Det kan f.eks. være rykkerbreve, fondsnotaer, kampagnebreve, aftaler til underskrift m.v.

Hvor længe gemmer I mine udskrifter?

Dokumenterne bliver liggende i Netpost i løbende år plus fem år

Jeg får Danske Netpost i august – hvordan gør jeg?

Du skal ikke selv gøre noget for at oprette din Danske Netpost – det gør vi for dig. Når du vil tjekke din post, skal du bruge den servicekode, som du får i et brev fra os i den sidste halvdel af august. I brevet kan du læse mere om, hvordan du logger på. Du kan logge på fra alle computere og skal kun bruge din servicekode til at logge ind. I Danske Netpost vil du fremover modtage stort set al din post. Det gælder blandt andet kontoudskrifter, oversigter fra Betalingsservice, bekræftelser på veksling af rejsevaluta, årsopgørelser og breve om renteændringer.

Hvornår begynder jeg at modtage digital post i Danske Netpost?

Er du blandt dem, der får oprettet Danske Netpost i august, så vil du begynde at få digital post fra og med den 10. august 2015. Det betyder blandt andet, at oversigten fra Betalingsservice i slutningen af august kommer i Danske Netpost. Det gælder også kontoudskrifter, breve om renteændringer, eventuelle bekræftelser på veksling af rejsevaluta osv. Det samme gælder årsbrevet (årsopgørelsen), eventuelle depotoversigter og gebyrnotaer pr. den 31. december.

Er koden til Danske Netpost og Tast-selv-service den samme?

Ja. Servicekoden til Danske Netpost kan også bruges til Tast-selv-service. Har du en servicekode til Tast-selv-service i forvejen, gælder den fremover til begge services.

Hvad sker der, hvis jeg afmelder Danske Netpost?

Hvis du afmelder Danske Netpost, vil du fremover modtage posten på papir. Der kan gå op til 12 dage, før afmeldingen af oversigten fra Betalingsservice får virkning. Desuden skal du være opmærksom på, at det koster 15 kr. pr. fysisk brevforsendelse af kontoudskrifter. Vil have du kopier af den post, der ligger i Danske Netpost, skal du selv udskrive eller kopiere den.

Hvor gammel skal man være for at få Danske Netpost?

Alle over 15 år kan få Danske Netpost. Netpost er til dig, der ikke har Danske Netbank eller e-Boks og ønsker den enkleste måde at modtage digital post fra banken på.

Kan jeg se post i Danske Netpost via min smartphone?

Vi anbefaler, at du tjekker posten i Danske Netpost via computer eller tablet. På en smartphone bliver skærmbilledet meget småt, men det kan dog lade sig gøre.

Kan jeg skifte fra Danske Netpost til Danske Netbank og/eller e-Boks?

Ja – og al den post, der ligger i Danske Netpost flyttes automatisk med over i den nye digitale postkasse.

Kan jeg til/framelde enkelte typer af post?

Nej. Er du tilmeldt digital post, får du det hele digitalt.

Kan jeg give andre adgang til min digitale post?

Ja, det er muligt at give andre adgang til at modtage din digitale post fra Danske Bank. Men gælder kun via Danske Netbank og e-Boks – ikke via Danske Netpost. Den person, der skal modtage din digitale post fra Danske Bank, skal selv have e-Boks.

Sådan giver du adgang til digital post via Danske Netbank

  • Bestil en alene-fuldmagt hos din rådgiver eller på telefon 70 123 456.
  • Når du har givet fuldmagt, skal modtageren af din digitale post åbne sin Danske Netbank, vælge Udskrifter & Aftaler, vælge Bankdokumenter i e-Boks og herefter vælge ”Modtag andres dokumenter” i højre side. Modtageren kan nu udskrive en aftale, som I begge skal underskrive og sende til os. Adressen står øverst på dokumentet.

Sådan giver du adgang til digital post via e-Boks

Du kan give adgang på to måder:

  • 1 ) Via www.e-Boks.dk. Her vælger du Menu -> Indstillinger -> adgange -> Giv andre adgange. Følg herefter vejledningen.
  • 2) Via Danske Netbank. Her vælger du Udskrifter & Aftaler -> Bankdokumenter i e-Boks -> "Gå til din e-Boks" (i boksen til højre). Følg herefter stien under punkt 1.
Log på Danske Netbank Log på www.e-boks.dk

Hvis du allerede har Danske Netbank
Hvis jeg har fuldmagt til min kones/mands konti, ligger de så også i Danske Netpost ?

Hvis du har fuldmagt til at modtage en andens post i din Danske Netbank/e-Boks vil du ikke blive berørt af ændringerne. Altså vil du fortsat modtage posten for begge parter elektronisk som hidtil.

Hvis jeg har Danske Netbank/e-Boks allerede, får jeg så Danske Netpost?

Nej, kun kunder uden Danske Netbank/e-Boks får Danske Netpost

Kom videreKom videre

Bestil Danske Netbank
Har du endnu ikke Danske Netbank? Find ud af, om den er noget for dig.

Danske Netbank
Kontakt
70 123 456

Find hjælp


KundeprogramÅbningstider Kortspærring Teknisk support Sikkerhed
Kundeservice

Kontakt os


Ring til os Skriv til os Bliv kunde

Book møde

Find os


Søg efter filialer og pengeautomater.
Søg