
Hvis du har besluttet at oprette en pensionsopsparing, er du allerede godt på vej til at skabe dig en økonomisk tryg tilværelse, når du forlader arbejdsmarkedet. Det tager ikke lang tid at oprette en pensionopsparing, og du vil drage fordel af den resten af livet.
Efter beslutningen er taget, skal du
- vælge, hvilken type opsparing der passer bedst til dine behov
- finde ud af hvordan du ønsker at den skal investeres
- oprette opsparingen.
Tal med os
Vi anbefaler et møde med os, inden du beslutter dig for, hvilken type opsparing du skal have. Vi kan hjælpe dig med få det overblik over dine muligheder. Vi sætter også tal på mulighederne, så du kender forskellige økonomiske scenarier, før du træffer dit valg.
Book et møde og lad os hjælpe med pensionen
Før mødet
Før mødet med os vil det være nyttigt, at du overvejer følgende spørgsmål.
- Hvad er dine behov og ønsker - nu og på langt sigt?
- Ønsker du, at din levestandard forbliver uændret, når du er gået på pension?
- Hvilke offentlige pensionsydelser har du ret til?
- Har du en arbejdsgiverbetalt pensionsaftale?
- Hvem skal have din pensionsopsparing, hvis du dør?
- Hvornår vil du gerne gå på pension?
- Hvor gammel regner du med at blive?