Vores sikkerhedVores sikkerhed

I Danske Bank sætter vi sikkerheden i netbanken meget højt. Derfor giver vi adgang til netbanken via sikkerhedsløsningen NemID, hvilket indebærer, at du skal indtaste en kombination af flere koder, hver gang du vil logge på netbanken.

Fordele ved NemID
NemID er en sikkerhedsløsning, der er udviklet af det offentlige i samarbejde med bankerne. Løsningen har flere fordele.

  • Du opnår god sikkerhed mod uvedkommende adgang i din netbank.
  • Du kan både bruge NemID til at logge på Danske Netbank og til log on på andre websteder.
  • Du kan logge på fra alle computere, også hvis du befinder dig i udlandet.
    Flere koder øger sikkerheden.

Når du logger på med NemID, skal du indtaste et bruger-id, en adgangskode og en kode fra et fysisk nøglekort. Nøglekortet indeholder en række engangskoder, hvor du skal bruge en ny, hver gang du logger på. Det giver høj sikkerhed mod misbrug, fordi det er umuligt for uvedkommende at få adgang til din netbank uden dels at have kendskab til dine koder og dels at være i besiddelse af dit fysiske nøglekort.

Ligesom det er tilfældet med et dankort, er det naturligvis vigtigt at passe på sine koder og aldrig dele dem, heller ikke med familie og venner.

Hvem opbevarer dine personlige oplysninger?
Når du får et NemID gennem banken, er det DanID A/S (der administrerer NemID), som behandler dit navn, din adresse og dit CPR-nr. på bankens vegne, så du kan identificeres.
DanID må ikke videregive dit CPR-nr., medmindre du giver dit samtykke til det.

Når du logger på Danske Netbank med NemID, får Danske Bank udelukkende information om, hvem du er. Vi får ikke oplysninger om, hvor du ellers bruger NemID - og vi kan heller ikke bruge dit NemID eller få adgang til din netbank på anden måde. 

Læs mere om NemID


Andre sikkerhedsforhold i netbanken

Netbankplatformen er placeret i et krypteret it-miljø, der både gør det meget svært for uvedkommende at få adgang og sikrer, at dataene i din netbank er fortrolige. Vi overvåger konstant platformen og scanner løbende for at afværge eventuelle virus- og hackerangreb mv., og vi reagerer straks, hvis vi ser tegn på unormal aktivitet.

Kom videre Kom videre

Bestil konto
Kender du dine behov? Så bestil med det samme.

Lav et computertjek
Er du sikker på, at din computers specifikationer passer til Danske Netbank?

Tjek din computer
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Tlf. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, e-mail: danskebank@danskebank.dk, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.