Hvad er egentlig forskellen mellem en kassekredit og et forbrugslån? Det kan sommetider være svært at overskue, hvad du skal vælge.
Før du vælger
Før du beslutter dig for lån eller kredit, skal du overveje, hvordan du bruger banken. Bruger du mest netbank og pengeautomater? Eller foretrækker du at benytte vores afdelinger? Det har nemlig stor betydning for, hvilken konto du bør vælge, som igen kan have stor betydning for prisen for et lån eller en kredit.
Lån eller kredit?
Du skal også tænke over, hvad pengene skal bruges til. Skal du købe nye møbler, er et lån måske det bedste. Du får alle pengene - f.eks. 30.000 kr. - udbetalt på én gang, og beløbet betaler du tilbage efter aftale med os. Typisk afdrager du med et fast beløb hver måned.
Skal pengene bruges som reserve, er en kredit ofte den bedste løsning. Her får du stillet et beløb til rådighed - f.eks. 10.000 kr. - som du kan bruge af, som du vil. Typisk er der ikke nogen dato for, hvornår du skal betale pengene tilbage - det kan du som regel gøre, når du har luft i økonomien til det. Det giver ekstra fleksibilitet.
Forskel i renten
Som oftest er renten på en kredit højere end renten på et lån. Du betaler nemlig lidt mere for den fleksibilitet, som kreditten giver. Men du betaler kun rente af det beløb, som du bruger. På et lån betaler du rente af restgælden. Renten på både kassekredit og forbrugslån er variabel.
Lån til bil eller bolig
Skal du låne penge til bil eller bolig - f.eks. nyt køkken, bad eller tag - anbefaler vi, at du kontakter os, så du kan få rådgivning om, hvilke lånemuligheder du har.
| Beløb |
Ingen fast beløbsgrænse** |
Ingen fast beløbsgrænse** |
| Løbetid |
Op til 10 år |
Typisk ingen udløbsdato |
| Fast afdrag |
Ja, du betaler normalt et fast beløb hver måned |
Nej, normalt afdrager du ikke på kreditten med et fast beløb |
| Årlig rente |
8,70-16,45 %
|
8,70-16,45 %
|
| Debitorrente |
8,99-17,49 % |
8,99-17,49 % |
| Oprettelsesgebyr |
2 % af lånebeløbet, dog mindst 300 kr. + 600 kr. i gebyr |
0 kr., hvis du opretter kreditten sammen med en af vores lønkonti*** |
| Kendetegn |
Fast tilbagebetaling Du betaler rente af restgælden |
Fleksibel tilbagebetaling Du betaler rente af det brugte beløb |
| ÅOP og øvrige kreditomkostninger |
Se øvrige kreditomkostninger og beregningseksempel for forbrugslån |
Se øvrige kreditomkostninger og beregningseksempel for kassekredit |
|
* Før vi tilbyder lån eller kredit, vurderer vi din økonomi ** Det tilbudte lånebeløb afhænger bl.a. af din økonomi *** Har du Danske 24/7, Danske 24/7 Ung, Danske Ekstra eller Danske Basis+ kan du søge om kredit på op til 50.000 kr. |
Midlertidigt overtræk - et alternativ
Har du kun brug for penge i et kort periode, kan du overveje et midlertidigt overtræk. Det er lidt dyrere end forbrugslån og kassekredit, da renten er højere, og du kan højst låne 15.000 kr. i op til 30 dage.
Hvis du ønsker personlig rådgivning
Hjemmesiden tager ikke hensyn til din individuelle økonomi. Ring derfor til os på 70 123 456, hvis du ønsker rådgivning.