Renter og rentemarginal Hvad er
forskellen på rente og rentemarginal?Renten er prisen på penge. Rentemarginalen er et begreb, der bruges i mange
forskellige sammenhænge:
- Indlånsmarginalen er forskellen mellem det, du får i rente på din indlånskonto, og den rente som Nationalbanken giver, når banken placerer dine penge der.
- Udlånsmarginalen er forskellen mellem det, du betaler i rente for dit lån, og det banken skal betale for at låne pengene i Nationalbanken.
- Endelig er den samlede rentemarginal et udtryk for summen af bankens udlåns- og indlånsmarginal.
- Rentemarginalen bruges blandt andet til at dække bankens fundingomkostninger, driftsomkostninger, risiko for tab og forrentning af aktionærernes indskud i banken.
Læs mere Hvad er rentemarginal?
Rentemarginal for erhvervskunder Hvordan fastsættes renten? Renten på langt de fleste ind- og udlån
til private bliver fastsat med udgangspunkt i Nationalbankens rente.
For udlån bliver der dog også taget hensyn til de renteomkostninger, banken har ved at låne pengene (funding). Langt den største del lånes nemlig ikke i Nationalbanken, men
kommer fra indlån og fra låneoptagelse på de internationale kapitalmarkeder.
Hvis renten på de internationale markeder stiger, så stiger bankens omkostninger også. Det betyder som regel, at renten på udlån forhøjes, uden at Nationalbankens rente ændres.
Dermed forøges rentemarginalen, men bankens indtjening stiger ikke. Det forholder sig omvendt, hvis de internationale renter falder.
Læs mere om rentemarginal
Hvor kommer pengene til min kassekredit fra?Når banken finansierer en kassekredit, låner (funder) den pengene hos flere forskellige finansieringskilder. I Danske Bank stammer ca. 10 procent af
fundingen fra Nationalbanken – resten kommer fra indlånskonti, de internationale kapitalmarkeder og udstedelse af obligationer.
En kassekredit løber normalt i lang tid, og banken skal derfor sikre, at der er penge til kassekreditten flere år ud i fremtiden. Bankerne funder derfor kreditten med et miks af
kortfristede indlån fra kunder og/eller kortfristede lån fra f.eks. Nationalbanken og langfristede lån fra de internationale kapitalmarkeder. De langfristede lån er nødvendige
for at sikre banken en holdbar økonomisk base.
Sådan
fungerer en bank
Hvad menes der med funding og fundingomkostninger?Når du opretter f.eks. en kassekredit, skal banken selv ud og låne penge for at finansiere kreditten. Det kaldes funding. Det sker på de internationale
kapitalmarkeder, via Nationalbanken, via private og virksomheders indlån i banken og via udstedelse af forskellige typer af obligationer.
Når banken således låner penge af andre, skal den også betale renter. Det kaldes fundingomkostninger.
Hvordan får jeg besked om renteændringer?Vi annoncerer altid på vores hjemmeside og i aviser, når renten ændrer sig. Derudover kan du få besked direkte via Danske Netbank eller pr. e-mail fra vores
Nyhedsservice. Du kan se din egen rentesats på kontoudskrifterne og i Danske Netbank under ”Vilkår”.
Få besked
om renten
Hvad betyder indlån og udlån?
- Indlån er de penge, du har stående i banken, f.eks. på en opsparingskonto.
- Udlån er de penge, du låner, f.eks. via en kassekredit eller et lån.
Gebyrer
Hvorfor skal jeg betale gebyrer?Danske Banks
gebyrer er fastlagt ud fra de omkostninger, der er forbundet med at levere en ydelse. Gebyrer sikrer samtidig, at det kun er de kunder, der bruger vores ydelser, som betaler
for dem. Skulle vi udelukkende leve af rentemarginalen , ville kunder, der ikke bruger ydelserne, også skulle betale.
Vi arbejder løbende på at tilbyde gebyrfrie alternativer til kassen i filialerne. Du kan spare mange penge ved at bruge vores netbank, hæveautomater og kuvertordningen
Girokuvert.
Læs, hvordan du sparer gebyrer
Se, hvordan
en bank fungerer
Hvorfor bliver det dyrere at blive betjent ved kassen?Det er altid dyrere for os at betjene kunder ved kassen end at betjene kunder, der klarer det meste selv. Derfor vil vi gerne belønne kunder,
der benytter Danske Netbank, Girokuvert og vores pengeautomater. Vælger du kassen, tager vi et gebyr for det. Ellers ville de kunder, der betjener sig selv, være med til at
betale for de kunder, der vælger at bruge vores medarbejderes tid.
Læs, hvordan du sparer gebyrer
Bank og bankpakker
Hvad handler Bankpakke I og II om?Pakkerne har kort sagt til formål at sikre de danske banker og realkreditinstitutters stabilitet og adgang til kapital på de internationale kapitalmarkeder.
Bankpakke I – Stabilitetspakken
Stabilitetspakken fra efteråret 2008 er en slags forsikringsordning med statsgaranti for de danske banker. Den sikrer, at långivere og indskydere kan få deres penge igen, hvis
en bank kommer i økonomiske vanskeligheder. Ordningen løber fra den 6. oktober 2008 og til den 30. september 2010.
Den umiddelbare virkning af ordningen er, at bankernes adgang til at skaffe kapital fra bl.a. de internationale kapitalmarkeder er blevet forbedret.
Hvad betyder Bankpakke I for Danske Bank?
Danske Bank betaler ca. 2,5 milliarder kroner om året alene for at være med. Dertil betaler vi ca. en tredjedel af alle de penge, der bruges til at rydde op efter og redde
banker, der går ned. Danske Bank har i første halvår 2009 betalt 0,8 mia. kr. på den post.
I alt har Bankpakke I i første halvår 2009 kostet banken 2,1 mia. kr. Det er med til at øge vores samlede udgifter og dermed øge behovet for at øge bankens rentemarginaler.
Bankpakke II – Kreditpakken
Kreditpakken på 100 mia. kr. fra januar 2009 skal skabe luft hos banker og realkreditinstitutter til fortsat at låne penge ud til virksomheders og private kunders sunde
projekter.
Staten tilbyder bankerne og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. Der er grundlæggende tale om et lån (såkaldt hybridkernekapital), som bankerne og
realkreditinstitutterne skal betale tilbage – med renter.
Kapitalindskuddet er en type lån, der kan medregnes i bankernes solvens, og er for bankerne principielt lige så værdifuldt som egenkapital.
Det betyder, at de mange penge skal fungere som en slags buffer, så bankerne kan absorbere tab og samtidig leve op til lovens krav om at kunne dække eventuelle tab med egne
penge – solvenskravet. Pakken skal altså styrke bankernes økonomiske fundament, så de kan opretholde udlånsaktiviteterne.
Hvad betyder Bankpakke II for Danske Bank?
Danske Bank-koncernen har lånt i alt 26 mia. kr. af staten i forbindelse med Bankpakke II. Det betyder, at vi har fået et ekstra sikkerhedsnet, hvis krisen udvikler sig værre
end forventet og dermed giver et større tab, end vi regner med. Samtidig vil vi kunne opretholde vores udlånsaktivitet.
Danske Bank betaler 9,6 procent i rente på lånet. Det betyder, at banken skal betale ca. 2,5 mia. kr. til staten hvert år, indtil lånet tilbagebetales.
Kapitalindskuddet betyder, at bankens solvensprocent øges fra 13 til ca. 16. Lovkravet er 8 procent. Uden Bankpakke II ville bankens solvensprocent således også i betryggende
afstand ligge over lovkravet.
Læs mere om bankpakkerne
Hvordan tjener banken penge?
En banks hovedaktivitet er at
modtage indlån og yde lån til sine kunder. Banken tjener penge på forskellen mellem den pris, banken skal betale for indlånene (funding), og den pris, som kunderne betaler for
at låne pengene. Denne forskel kaldes den samlede rentemarginal.
I vanskelige tider, som dem vi oplever lige nu, vil bankerne have en højere risiko ved at låne penge ud, end når det går godt i samfundet. Flere virksomheder går konkurs og
flere bliver arbejdsløse. Alt i alt får flere svært ved at betale de lånte penge tilbage. I en sådan situation har bankerne brug for at dække risikoen ind – og det sker ved at
forhøje rentemarginalen.
Det er vigtigt at huske, at renten kan falde, samtidig med at rentemarginalen stiger. Så selvom rentemarginalen stiger, kan bankens kunder sagtens opleve faldende
renteomkostninger, og at det i sidste ende er billigere at låne penge.
Se også Sådan fungerer en bank.
|