Betal i udlandet Betal i udlandet

Dine internationale betalings- og kreditkort kan selvfølgelig bruges, når du er i udlandet. Har du kortet med på rejsen, kan du betale for dine indkøb i butikker, restauranter og på internettet, ligesom du kan hæve kontanter og bruge pengeautomater.

Hæv kontanter i udlandet uden at betale gebyrer
Er du kunde i Danske Bank, kan du hæve kontanter med dit Visa/Dankort i Sverige, Norge, Finland, Irland, Nordirland og de baltiske lande uden at betale gebyr. Du skal blot benytte en af vores pengeautomater.

I skemaet kan du se, hvad vores udenlandske banker hedder, og hvor du finder deres pengeautomater.

Land Navn Adresse
Norge Fokus Bank Pengeautomater
Sverige Danske Bank Pengeautomater
Finland Sampo Pankki Pengeautomater
Irland National Irish Bank Pengeautomater
Nordirland Northern Bank Pengeautomater
Estland Sampo Bank Pengeautomater
Letland Danske Banka Pengeautomater
Litauen Danske Bankas Pengeautomater

Betaling i Danske kroner eller den lokale valuta?
Når du er i udlandet og betaler med Visa/Dankort eller MasterCard, kan nogle butikker modtage betalingen i danske kroner.

Hvis en udenlandsk butik ikke tilbyder dig at betale i danske kroner, vil du automatisk blive opkrævet i den lokale valuta. Omregningen til danske kroner sker til valutakursen samme bankdag, som transaktionen gennemføres i Nets. Vær opmærksom på, at valutakurserne ændres løbende og uden varsel. Du kan se de aktuelle kurser på www.pbs.dk/valutakurser.

Det er dit valg
Det er dit valg, om du vil betale i danske kroner eller lokal valuta, og butikken har pligt til at respektere dit valg.

Vi anbefaler
Ønsker du den laveste kurs, skal du vælge at betale i den lokale valuta. Betaler du i danske kroner i butikken, får du en omregningskurs, som typisk er dårligere end den, du vil opnå ved betaling i lokal valuta.

Krav til afregningsnotaen
Ønsker du alligevel at betale i danske kroner, skal afregningsnotaen indeholde følgende oplysninger.

  • Beløb i den lokale valuta, inklusiv valutasymbol.
  • Valutakurs, tillæg til kursen (kaldet 'mark-up') og kommission.
  • Beløb omregnet i danske kroner, inklusiv valutasymbol.
  • Tekst, der dokumenterer, at du har foretaget et frivilligt valg af valuta.

Kontakt os Kontakt os

Du kan kontakte os døgnet rundt. 

Få svar hurtigtKontakt osBook mødeFind afdeling

Kom videre Kom videre

Sammenlign kort
Få en oversigt over korttyper, og find det kort, der opfylder dine behov.

Sammenlign kort
Bestil kort
Kender du dine behov? Så bestil med det samme.

Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Tlf. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, e-mail: danskebank@danskebank.dk, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.