
Hvad er Kortstop?
Når du har en Kortstop, kan du spærre alle dine kort med en enkelt opringning til 70 20 70 20. Det gælder både kort fra Danske Bank, fra andre pengeinstitutter, benzinselskaber, stormagasiner o.s.v.
Hvorfor Kortstop?
Hvis du er uheldig og mister din pung, skal du både huske, hvilke kort du havde i pungen og finde kort- og kontonumre frem, før du kan begynde at ringe og få kortene spærret. Det kan både være besværligt og betyde, at der går tid, før kortene bliver spærret. Med Kortstop skal du blot ringe en gang og så er dine kort spærret. Det sparer både tid og besvær.
Hvordan virker Kortstop?
Mister du dine kort, ringer du til Kortservice på telefon 70 20 70 20. Du kan ringe hele døgnet. Hvis du har spærret dine kort via Kortstop, modtager du en oversigt med kortnummer og kortudsteder på alle de kort, der er spærret. Så kan du nemt genbestille de mistede kort i netbanken eller din afdeling.
Hvad koster det?
Kortstop koster 0 kr.
Har du kun kort fra Danske Bank?
Hvis du kun har kort fra Danske Bank, er det ikke nødvendigt at oprette Kortstop. Det er allerede en del af bankens service, at kort fra Danske Bank altid kan spærres ved at ringe til Kortservice på 70 20 70 20. Du behøver altså kun at oprette Kortstop, hvis du har mindst et kort, der ikke er fra Danske Bank.
Opret Kortstop
Når du opretter en Kortstop, skal du registrere de kort, du ønsker skal være omfattet af Kortstop. Alle betalingskort og kreditkort, som er udstedt i Danmark, kan tilknyttes. Hvis du senere får nye kort, kan de selvfølgelig tilføjes.
Du kan oprette Kortstop i netbanken. Vælg Kort & valuta i venstremenuen og vælg derefter på Kortoversigt.
Du kan også ringe til os for at få tilsendt en Kortstop-aftale. Ring på 70 123 456.