Gebyrer i butikkerGebyrer i butikker



Butikker, restauranter etc. i Danmark må opkræve et gebyr, når du betaler med kreditkort. Det gælder både dansk og udenlandsk udstedte kreditkort. Hvis du har et MasterCard fra Danske Bank, kan du derfor blive opkrævet et gebyr, når du betaler.

Gebyrets størrelse
Butikken må ikke kræve et større beløb end det, butikken selv skal betale til indløsningsselskabet (det selskab, butikken har en aftale med om et betalingssystem, så butikken kan tage imod betalinger med betalingskort).  Butikken skal informere dig om gebyrets størrelse, inden du betaler. Gebyret vil indgå i din samlede betaling til butikken, og banken oplyses ikke om gebyret fra butikken. I dit kontoudtog fra banken vil gebyret derfor ikke fremgå som et selvstændigt  beløb.

Du betaler kun gebyr på kreditkort – ikke på debetkort
Et kreditkort udstedt af banken giver dig mulighed for at handle her og nu, selvom der måske ikke er penge på din konto. Altså låner du automatisk penge af banken indtil den 1. i måneden, hvor du skal betale for dit køb. Har du et kreditkort fra et finansieringsselskab eller en anden bank, skal du læse deres retningslinjer.

Med debetkort betaler du med penge, der er til rådighed på din konto: f.eks. Dankort, Visa/Dankort og MasterCard Direct. Hvis du vil undgå at betale gebyr, når du handler, skal du derfor bruge dit Dankort, Visa/Dankort eller MasterCard Direct.

Butikken, restauranten etc. må altså ikke opkræve gebyr på dit debetkort, når du går ind og handler hos dem (fysisk handel).

Kort, som fysiske butikker i Danmark må pålægge gebyrer ved betaling:

  • MasterCard Mobil
  • MasterCard Basis
  • MasterCard Guld
  • MasterCard Platin
  • Danske MasterCard

  • MasterCard Corporate Classic
  • MasterCard Corporate Gold
  • MasterCard Corporate Platinum
  • MasterCard Business
  • MasterCard Business Gold


Debetkort, som ikke må pålægges gebyrer ved betaling i fysiske butikker:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • MasterCard Direct

 

Kontakt os Kontakt os

Du kan kontakte os døgnet rundt. 

Få svar hurtigtKontakt osBook mødeFind afdeling

Kom videre Kom videre

Sammenlign kort
Få en oversigt over korttyper, og find det kort, der opfylder dine behov.

Sammenlign kort
Bestil kort
Kender du dine behov? Så bestil med det samme.

Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Tlf. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, e-mail: danskebank@danskebank.dk, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.