Du kan holde styr på din saldo og dine betalinger på flere måder. Saldoservice, pengeautomater og Tast-selv-service er blot nogle af metoderne.
Hold styr på økonomien via kontoudskrifter
Du får kontoudskrifter hver måned, så du kan holde styr på dine månedlige indtægter og udgifter. Transaktionerne er opdelt på transaktionstype. Dine kontoudskrifter ligger i et sikkert arkiv i Danske Netbank, og du kan læse eller printe dem når som helst. De kan også bruges som bekræftelse på transaktioner. Har du ikke Danske Netbank, får du dine kontoudskrifter med posten hvert kvartal.

Modtag kontoudskrifter direkte i e-Boks
Hvis du er tilmeldt e-Boks, modtager du kontoudskrifterne i din e-Boks i Danske Netbank. Det er gratis og nemt at anvende e-Boks.
Brug Saldoservice
Med vores Saldoservice kan du få meddelelser om din saldo via e-mail eller sms. Du kan f.eks. få automatisk besked, når saldoen kommer under et vist beløb, eller når der sættes penge ind på kontoen. Du kan tilmelde dig fra din netbank, eller ved at ringe til os.
Tjek din saldo i vores pengeautomater
Du kan bruge vores pengeautomater døgnet rundt til at
- tjekke saldoen
- se bevægelserne på din konto
- overføre penge mellem dine konti dem samt overføre penge til andre konti i Danske Bank, hvis du har flere konti hos os.
Brug Tast-selv-service for at få kontooplysninger
Med Tast-selv-service kan du via din fastnet- eller mobiltelefon få oplysninger om din konto når som helst døgnet rundt. Når du bestiller Tast-selv-service, får du en personlig kode, som skal tastes, når du bruger Tast-selv-service.
Besøg din afdeling
Du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig i den nærmeste Danske Bank-afdeling, hvis du vil have oplysninger om din konto.