Har du et FlexLån®, som skal rentetilpasses i år, vil dine renteudgifter sikkert falde i 2010 pga. den lave rente. Derfor risikerer du et skattesmæk, hvis ikke du opdaterer renteudgifterne på din forskudsopgørelse hos www.SKAT.dk.
Hvor stort et skattesmæk?
I 2008 lå renten på FlexLån® F1 på 4,73 %. På baggrund af de foreløbige tal for den igangværende auktion for obligationerne bag FlexLån®, er der meget der tyder på, at renten for FlexLån® F1 for 2010 vil lande i underkanten af 2,0 %.
For et lån på 1 mio. kr. betyder det store rentefald, at den årlige renteudgift falder fra ca. 53.000 kr. i 2008 til ca. 25.000 kr. i 2010. Det betyder, at værdien af fradraget falder fra knap 18.000 kr. i 2008 til godt 8.000 kr. i 2010.
Det kan give et skattesmæk på ca. 10.000 kr., hvis du undlader at ændre forskudsopgørelsen.
Sådan ændrer du forskudsopgørelsen
Du kan tjekke din forskudsopgørelse og skattekortoplysninger for 2010 i Skattemappen på www.SKAT.dk. Der kan du også ændre tallene, hvis dine renteudgifter har ændret sig.
Har du brug for et lån?
Har du brug for et lån, kan du beregne prisen her på hjemmesiden. Vil du høre mere om de forskellige muligheder, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os på 70 123 456. Så kan vi vurdere din økonomi, så du får den rette finansiering.