Jo mere du afdrager på dine lån, jo mere sparer du i princippet op i din bolig. Der er forskellige måder at udnytte opsparingen i din bolig på - både til pension og investering.
Bolig og Pension
Brug din bolig som pensionsopsparing. For nogle kan det betale sig at lægge et eksisterende lån om til et afdragsfrit lån og sætte pengene fra afdraget ind på en pensionsopsparing. For andre er den bedste løsning at tage et tillægslån og sætte hele beløbet ind på opsparingen.
Hvornår kan det betale sig?
Om du skal bruge boligen som pensionsopsparing afhænger af
- dine skatteforhold
- dine pensionsindbetalinger og den folkepension, du er berettiget til
- terminsydelser, omkostninger og restgæld i din bolig
- eventuelle ændringer i dine personlige forhold.
Bolig og investering
Du kan også investere en del af friværdien fra din bolig i andre former for opsparing, f.eks. i investeringsforeninger. Nogle investeringer giver dig mere spillerum end andre til at bruge din formue.
Hvordan får du mest muligt ud af din bolig?
At bruge boligen som enten pensionsopsparing eller som platform til at investere ud fra er spændende og komplekse områder, hvor der ikke findes standardløsninger.
Vi hjælper gerne med at vurdere din situation og finde den løsning, der passer til dig. Du er meget velkommen til at kontakte os og få mere at vide om dine muligheder.