Danske Banks Litteraturpris 2011Danske Banks Litteraturpris 2011

Danske Bank uddelte ikke mindre end tre litterære priser i forbindelse med åbningen af bogmessen i Forum fredag den 11. november 2011.

Danske Banks Litteraturpris 2011
Danske Banks Litteraturpris 2011 på 300.000 kroner samt en statuette skabt af billedhugger Lone Høyer Hansen gik til forfatteren Birgithe Kosovic for romanen 'Det dobbelte land'.
Med indlevelse, kunstnerisk raffinement og stor sproglig udtrykskraft skildrer Birgithe Kosovic de menneskelige konsekvenser af borgerkrigen i Jugoslavien, hed det blandt andet i juryens indstilling.

Romanens hovedperson Milovan er på flugt for kroatiske nationalister, men forsøger at nå frem til sin kones begravelse. Ventetiden bliver for Milovan en anledning til at se tilbage på sin tilværelse og de valg og begivenheder, der har gjort ham til den, han er. Den historie udrulles i sammenhæng med Jugoslaviens historie, som har været forudsætningen for mange hændelser i Milovans liv.

Valget af Birgithe Kosovic var resultatet af en landsdækkende afstemning, hvor danskerne  afgav en stemme på en af de tre nominerede forfattere, der var indstillet af den faglige jury sammen med Danske Banks Litterære Rådgivningsforum.

De to øvrige nominerede forfattere  Sven Holm 'Midt i den blanke nat' og Anne-Lise Marstrand Jørgensen  'Hildegard I & II' modtog hver 50.000 kroner ud over æren ved at være nomineret til Danske Banks Litteraturpris 2011.

Moden vinder af Debutantprisen
Danske Banks Debutantpris på 50.000 kroner gik i 2011 til journalisten og mediekommentatoren Erik Valeur (født 1955) for hans anmelderroste debutroman 'Det syvende barn'.

Spædbørnshjemmet Kongslund, som især i 1950’erne og 1960’erne bortadopterede børn, er centrum for 'Det syvende barn'. Bogen fortæller om syv børn, som alle kom til verden på Rigshospitalets fødegang B. I løbet af 1961 blev de bortadopteret fra Kongslund til familier rundt omkring i Danmark, hvor de voksede op uden at kende deres fortid.

Udover prisen på 50.000 kroner modtog Erik Valeur en statuette – skabt af billedhuggeren Malene Bang (1978).

Hæderspris til Jørn Lund
Danske Bank uddelte desuden en særlig hæderspris på 100.000 kroner til professor Jørn Lund for den helt særlige indsats som Jørn Lund har gjort inden for dansk sprog, læsning og litteratur.

2011 var sidste gang, at Danske Banks litteraturpriser blev uddelt.

Kontakt os Kundeservice

Kom videreKom videre

Få information om Danske Bank
Læs bl.a. om vores vision, mission og værdier.

Besøg Om banken
Læs om CR i Danske Bank-koncernen
Danske Bank-koncernen ønsker at drive forretning med udgangspunkt i kundernes behov og på et rentabelt og bæredygtigt grundlag.

Besøg danskebank.com/CR
Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Tlf. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, e-mail: danskebank@danskebank.dk, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.