UngeUnge

Mange unge er usikre på spørgsmål om privatøkonomi og penge. En undersøgelse, som YouGov har lavet for Danske Bank viser, at 56 procent af de 15-17 årige gerne vil vide mere om penge og privatøkonomi og kun 33 procent føler sig parate til at styre deres egen økonomi.

Derfor har Danske Bank nu lanceret DreamOn et spil om penge og økonomisk adfærd for unge mellem 16 og 18 år. Formålet med Dream On er, som vores andre initiativer i Program for finansiel forståelse, at styrke unges indsigt i og interesse for penge og privatøkonomi.

I forvejen har Danske Bank lanceret hjemmesiden Mind Your Money til de 18-27 årige, men da læring og aldersgrænser er flydende, vil alle unge – uanset alder – kunne få glæde af begge initiativer.

Dream On
Formålet med Dream On er at stimulere de unges interesse og indsigt i penge og privatøkonomi. Med udgangspunkt i de unges egne drømme bliver spillerne sat overfor udfordrende spørgsmål og dilemmaer, som sætter fokus på, at en god privatøkonomi giver bedre muligheder for at planlægge sit liv og nå sine økonomiske drømme.

I Dream On kan spillerne optjene credits og karma som bruges til at opfylde økonomiske drømme. Spillet inddrager de unges foretrukne sociale platform, Facebook, hvor man inviterer sine venner til at spille og kan vise sin pointstatus og drømme.

For at sikre, at spillet underholdnings- og kvalitetsmæssigt lever op til den unges krav, er udviklingen af Dream On sket i samarbejde med en række eksterne eksperter i ungdomskultur og spil. Desuden bygger udviklingsprocessen på interviews og kvantitative spørgeskemaundersøgelser med de 15-17 årige.

Under udviklingen af spillet har Danske Bank-koncernen trukket på en række eksperter med indblik i spil og unges medie- og forbrugsvaner. Det drejer sig om:

  • Mette Reissmann, partner i Spiir og forbrugerordfører (S)
  • Birgitte Tufte, professor i unge og medier ved CBS
  • Johannes Andersen, professor i ungdomskultur ved Ålborg Universitet
  • Simon Egenfeldt, CEO Serious Games Interactive
  • Jesper Bülow, udvikler af spilsuccesen Bezzerwizzer


Besøg Dream OnSe trailer


Mind Your Money

Formålet med Mind Your Money er at udvikle unges økonomiske færdigheder ved at præsentere økonomisk viden i relation til relevante situationer som f.eks. rejser, uddannelsesstart, boligkøb og børn. Mind Your Money blev lanceret i 2010 og er nu udrullet i Danmark, Finland, Sverige og Norge.

Hjemmesiden er både lærerig og underholdende med eksempler, som unge mennesker kan drage nytte af i deres bestræbelser på at nå vigtige personlige mål. Der er letforståelige råd, værktøjer, regnemoduler, spørgeundersøgelser og tests, der udvikler forskellige økonomiske færdigheder. Med hjemmesidens interaktive faciliteter kan brugerne lære at håndtere vigtige økonomiske spørgsmål, der melder sig senere i livet.

Mind Your Money er udviklet med udgangspunkt i kvantitative og kvalitative spørgeskemaundersøgelser og interviews med 18-27 årige, der har givet en omfattende
redegørelse for deres økonomiske forståelse.  

Besøg Mind Your Money
 

Kom videreKom videre

Finansiel forståelse
Danske Bank udvikler en række online universer, der skal hjælpe børn og unge til at få en større finansiel forståelse.  

 Læs om Finansiel forståelse
Analyser fra YouGov Zapera & Epinion (engelsk)

Læs markedsanalyserne fra YouGov Zapera og Capacent Epinion om finansiel forståelse.

Læs undersøgelserne

Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Tlf. +45 70 123 456, fax +45 70 121 080, e-mail: danskebank@danskebank.dk, CVR-nr. 61 12 62 28, SWIFT: DABADKKK

Copyright ©2008 - 2012 Danske Bank Group. Danske Bank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.