I Danske Bank-koncernen er uddannelse og løbende udvikling af faglige og personlige kompetencer en forudsætning for at kunne imødekomme de forretningsmæssige udfordringer vores kunder stiller – nu og i fremtiden.

Danske Bank har et tæt samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner i ind- og udland, og vores kompetenceevalueringer sikrer, at alle medarbejdere kan identificere deres uddannelsesbehov. Uanset om det drejer sig om generel videreuddannelse, specialist- eller lederuddannelse, vil vi sammen med medarbejderne sikre, at de til stadighed matcher de krav og forventninger, koncernen stiller.