Af: Las Olsen
laso@danskebank.dk
Regeringen har forslået en skattereform. Formålet er især, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og det vil også blive resultatet, hvis den bliver gennemført. Det vil forhåbentlig betyde, at det næste opsving kommer til at løbe længere, før vi løber tør for arbejdskraft. Og dermed, at det danske samfund bliver rigere.
Vi betaler selv
Men lige som den gamle regerings reform i 2010 er denne "fuldt finansieret", hvilket betyder, at vi skatteydere kommer til at betale for den selv gennem højere skatter på andre ting og gennem lavere offentlige ydelser, end der ellers ville have været. Man skal altså ikke i gennemsnit regne med at få en gevinst ud af det.
Større forskel på løn og overførsler
Den større fordel ved at tage et arbejde kommer gennem en lavere skat på de første 320.000 kroner, man tjener på det om året. I runde tal får man så lov at beholde 61 i stedet for 60 kroner selv, når man tjener 100 kroner. Desuden bliver stigningen i for eksempel arbejdsløshedsdagpenge også mindre end lønstigningen i de kommende ti år, og det vil også øge fordelen ved at gå fra dagpenge til job.
Flere slipper for topskat
Dem, der allerede har et arbejde, vil få mere ud af at arbejde ekstra. Men kun, hvis de tjener mindre end de 320.000 kroner, eller hvis de tjener mellem 423.804 og 507.609 kroner – den gruppe slipper nemlig for topskat med forslaget. Alle andre vil skulle betale det samme af den sidst tjente krone som nu. Undtagen dem, der tjener mere end 760.000 kroner og har børn. De skal reelt betale mere, fordi de mister to kroner i børnecheck, hver gang de tjener 100 kroner ekstra.
Opsparere straffes
Der bliver mindre i folkepension til dem, der selv har en pensionsopsparing. Hvis reformen bliver til virkelighed, bliver det derfor nødvendigt at spare mere op selv. For mange vil der også være mulighed for at spare op på en smartere måde, så man kan beholde mere af folkepensionen. Men det er klart, at hvis politikerne virkelig ændrer ved folkepensionen med kun to års varsel, bliver det svært at gætte, hvad der kan ske i fremtiden – og dermed hvad der er smartest at gøre nu.
Undgå store renteudgifter
Renteudgifter ud over 50.000 kroner bliver betydeligt dyrere over de næste ti år, fordi skatten stiger. Langt de fleste vil kunne holde deres renteudgift under den grænse - det er dobbelt op for par - ved at tage et fastforrentet lån i dag. Renteudgiften med et FlexLån® er selvfølgelig endnu lavere, men risikoen er, at renten en eller anden gang i fremtiden igen bliver høj. Hvis renteudgiften med fastforrentet lån er over grænsen nu, er det nok en god idé at få sat fart på afdragene, eller i hvert fald få justeret budgettet.
Bedre at være ugift
Jeg vil ikke anbefale nogen at blive skilt for at spare i skat. Men bliver man ramt af de nye regler for børnecheck, kan det faktisk betale sig. Hvis for eksempel faren tjener en million, mister familien 3.200 kroner – men kun hvis de er gift. Enlige forsørgere i job får med forslaget en skattelettelse i form af et ekstra fradrag, der i 2022 giver en besparelse på op til 5.100 kroner. Men det kræver så også, at man faktisk bor alene med børnene, og ikke bare, at man ikke er gift, som det er med børnechecken til de højtlønnede.