Af: Las Olsen
laso@danskebank.dk
Danmark blev ramt af den værste økonomiske krise siden anden verdenskrig i 2008, med et kraftigt fald i beskæftigelsen og stort dyk i huspriser og aktiekurser til følge. Men dem, der har beholdt jobbet og er blevet boende, mærkede først for alvor effekten af det, der skete dengang, i 2011. Til gengæld ser det ud til, at krisen vil sætte sig spor i husholdningernes økonomi flere år endnu.
Inflation og skat spiste lønvækst
Først og fremmest er lønvæksten meget lav. Efter vores skøn steg lønningerne på det private arbejdsmarked med to procent i 2011. Det er den laveste stigning i mindst 45 år, og i det offentlige var stigningerne endnu mindre. Samtidig var inflationen forholdsvis høj, idet priserne steg 2,8 procent. En del af stigningen skyldes højere afgifter, og samtidig steg også den almindelige personskat. Resultatet for Danske Banks modelfamilie – en typisk dansk familie med to børn, parcelhus og bil – var en tilbagegang i det månedlige rådighedsbeløb på knap 500 kroner.
Det gentager sig i 2012
I 2012 regner vi ikke med at blive ramt af nye store prisstigninger på olie og benzin, men afgifter holder stadig inflationen noget højere end normalt i en stagnationstid. Vi forventer, at reallønnen vil være omtrent uændret. Alligevel er der som udgangspunkt et nyt fald i familiens rådighedsbeløb, denne gang på godt 400 kroner om måneden, især på grund af en ny omgang stigninger i personskatten.
Efterlønsordningen luner
Men det bliver overskygget af, at vi regner med, at familiens to voksne vil melde sig ud af efterlønsordningen. Med reformen af ordningen har manden kun udsigt til en efterløn på knap 100.000 kroner og kvinden på godt 120.000 kroner om året, mod godt 200.000 hver efter de nuværende regler. Derfor vil de i stedet planlægge at arbejde helt frem til pensionsalderen. Og da de er i slutningen af 30’erne kan det bedst betale sig at melde sig ud. Dermed ”sparer” familien en månedlig betaling af efterlønsbidrag på 616 kroner efter skat. Det øger rådighedsbeløbet, men er ikke en reel besparelse, fordi de jo til gengæld mindsker retten til efterløn, og alt i alt er dårligere stillet end før efterlønsreformen. Det gælder også selv om man medregner den kontante udbetaling på over 100.000 kroner, de også vil få i år.
Også fald i 2013
Også i 2013 vil afgifter og skattestigninger spise af en beskeden lønvækst, men med det, der er aftalt på nuværende tidspunkt, bliver afgiftsstigningerne mindre end i 2012, og dermed er der ”kun” udsigt til et fald i rådighedsbeløbet på knap 250 kroner. Beløbet vil dog alligevel være næsten 3.000 kroner større end i 2008, korrigeret for efterlønnen. Det skyldes, at der i 2009 og 2010 var meget stor fremgang i familiens økonomi. Man kan sige, at den dengang fik flere års fremgang på forskud – og nu betaler regningen.
Se alle nyheder fra økonomerne