Af: Las Olsen
laso@danskebank.dk
Det går som bekendt ikke helt fremragende i dansk økonomi. Forbrug, beskæftigelse, boligmarked, investeringer – alt mangler stadig en del, før vi har rettet op oven på den kæmpe tilbagegang, der ramte os for snart fire år siden. Det er oplagt at synes, at nogen må gøre noget. ”Nogen” i den sammenhæng kan dårligt være andre end politikerne på Christiansborg. Men det er faktisk stærkt begrænset, hvad de kan gøre. Det er mandagens finanslovsforslag et godt eksempel på, for det forslag kommer ikke til at skabe et opsving i Danmark i 2013.
Hvor svært kan det være?
Man skulle måske ellers tro, at det var nemt nok. Politikerne kan vel bare beslutte at ansætte en masse mennesker i det offentlige, eller at bestille en ordentlig omgang veje, broer, skoler og hvad man nu ellers kan tænke sig. Eller de kan give folk nogle flere penge mellem hænderne, så forbruget stiger. Så må der da komme flere i job.
Svært!
Ja, men så enkelt er det bare ikke. For det første skal staten passe på ikke at skabe for store underskud og for stor gæld, som udviklingen i Europa lige nu tydeligt viser – og det danske skattetryk er allerede verdens højeste og skulle nødigt blive højere. For det andet vil en meget stor del af jobbene og aktiviteten blive skabt i andre lande, sådan som situationen i Europa er i dag. For det tredje er det slet ikke så nemt bare at sætte aktivitet i gang. Regeringen har allerede gjort en hel del med sin såkaldte kickstart, der har sat penge af til investeringer i år. Men i årets første halvdel har der stort set ikke været noget bidrag fra de offentlige investeringer eller det offentlige forbrug til væksten. Forklaringen er, at kommunerne i praksis indretter sig lige så meget efter deres egen økonomi som efter, hvad der siges fra Christiansborg. Og også, at det simpelt hen tager lang tid med planlægning, udbud og høringer at sætte større projekter i gang.
Frygt og bekymring tynger
Og for det fjerde er det bare meget svært at sparke gang i en økonomi, der er tynget af frygt og bekymring. Forbrugere og virksomheder viser stærk lyst til at spare op frem for at forbruge og investere, selvfølgelig fordi de er bekymrede for, hvad der skal ske med Europas økonomi og dermed med deres egen. Forbrugerne er også tynget af det stadig usikre boligmarked. De får flere penge mellem hænderne med næste års midlertidige skattelettelse, ja, men vil de bruge pengene? Nok kun i begrænset omfang.
Ikke meget mere at gøre
De danske politikere har gjort meget i forsøget på at få gang i væksten siden krisen ramte. Den barske sandhed her og nu er nok, at der ikke er så meget mere, de med rimelighed kan gøre. Derfor flytter finanslovsforslaget kun rundt på mindre end 0,2 procent af det offentlige budget. Og så håber regeringen ellers på en kraftig stigning i forbruget i 2013, så arbejdsløsheden kan falde lidt.
Venter på Europa
I praksis kommer vi ikke uden om, at det kræver et europæisk opsving, før vi får et dansk. Det er der desværre ikke udsigt til hverken i år eller næste. Og det kan vi altså ikke gøre så meget ved.
Se alle nyheder fra økonomerne