Af: Las Olsen
laso@danskebank.dk
Den offentlige sektor i Danmark bruger flere penge, end den får ind. Det går ikke i længden, og regeringen er kommet med sin plan for, hvordan regnskabet kommer i balance i 2020. Der er udsigt til, at vi skal betale mere i skat, få færre penge fra det offentlige og at der bliver holdt igen med serviceniveauet.
Mere arbejde giver mere skat
Men regeringen har ikke bare tænkt sig at sætte skatten op. Det er heller ikke planen at gøre folkepensionen, dagpengene eller SU’en lavere. Meningen er, at flere skal i arbejde i stedet for at være arbejdsløse, på førtidspension, sygemeldte eller hænge fast i en uddannelse, der trækker for længe ud. På den måde sparer staten penge, og den får også en ekstra indtægt, fordi folk i arbejde betaler mere i skat. Og dem, der allerede er i arbejde, skal arbejde mere, så de også tjener mere, og derfor betaler mere i skat.
Hvad skal det nytte?
Det er samme strategi, som skiftende regeringer har brugt de seneste tyve år. Men det er alligevel noget af det, jeg som økonom får mange spørgsmål om. For hvad skal det nytte at få folk hurtigere gennem uddannelserne og væk fra førtidspension, når der i forvejen er arbejdsløshed? Hvad er ideen i at afskaffe store bededag som fridag, når der i forvejen er
for lidt at lave?
Der kommer et nyt opsving
Svaret er, at ja, der er arbejdsløshed her og nu, og så gør det ikke den store forskel. Men i løbet af de næste otte år kommer der næsten helt sikkert et nyt opsving. Opsving stopper som regel, fordi arbejdsløsheden forsvinder. Ikke sådan, at den når ned på nul, men sådan, at det for langt de fleste er meget nemt at finde et nyt job. Når vi kommer dertil, begynder lønnen at stige uholdbart meget, og det bliver nødvendigt at bremse op.
Smart – men svært
Hvis det lykkes for regeringen at få flere ud på arbejdsmarkedet - og dem, der allerede er der, til at arbejde mere - så kan det næste opsving blive kraftigere og længere. Staten får flere indtægter og færre udgifter, uden at politikerne har været nødt til at hæve skattesatsen eller skære i ydelserne for det store flertal. Det er nærmest genialt. Det er bare også rigtig svært. Mange forsøg på at begrænse brugen af førtidspension er for eksempel slået fejl gennem tiden.
Flere i arbejde er ikke nok
Under alle omstændigheder er det ikke nok. Væksten i det offentlige forbrug skal holdes på 0,8 procent om året, står der. Det betyder, at den offentlige service - hospitaler, skoler, biblioteker, politi og så videre – kan blive 0,8 procent bedre hvert år. Det lyder måske meget godt, men vi er gennem mange år blevet vant til, at fremgangen er endnu større - fordi det slet ikke er lykkedes for tidligere regeringer at overholde deres mål for, hvor hurtigt udgifterne måtte stige. På den anden side betyder planen, at også i 2020 vil det offentlige forbruge en større del af samfundskagen end før krisen, altså i 2007, så nogen massakre på velfærdsstaten er det i hvert fald ikke. Og så er der lagt op til, at væksten i udgifterne alligevel bliver større end de 0,8 procent, fordi der skal findes ekstra penge til blandt andet uddannelse.
Skatten stiger alligevel
Det er heller ikke helt sandt, at skatten ikke bliver sat op. Det er nemlig allerede vedtaget, uden for planen og under den gamle regering, at skatten stiger år for år til 2019. Men vi må håbe at planen om, at vi skal arbejde mere, vil lykkes. For ellers kommer der enten rigtige nedskæringer eller mange flere skatteforhøjelser for at få enderne til at mødes i 2020.
Læs vores kommentarer til 2020-planen