Den 1. oktober 2010 tiltrådte Tonny Thierry Andersen posten som bankdirektør for Danske Bank i Danmark.
'Det er med glæde – men også med betragtelig ydmyghed, at jeg går til opgaven. Jeg er udlært bankelev - bl.a. fordi jeg altid har holdt af at have med kunder at gøre, så jeg synes på flere måder, at jeg nu vender tilbage til rødderne', siger Tonny Thierry Andersen.
Tonny Thierry Andersen var gennem tre andre banker, inden han i 1999 kom til Koncernøkonomi i Danske Bank, hvor han indtil nu har varetaget jobbet som koncernøkonomidirektør. Han har desuden beklædt poster som erhvervsrådgiver, investeringsrådgiver, HR-ansvarlig og kreditchef. Ind imellem dette har han også fundet tid til en HD i finansiering og en MBA fra University of Virginia i USA.
Et nærmere blik på Tonny Thierry Andersens levnedsforløb viser dog også mere utraditionelle sider, f.eks. har han 9 gange vundet Danmarksmesterskabet i judo.
Blå bog
- Tonny Thierry Andersen er født i 1964 i Køge.
- Bankdirektør for Danske Bank i Danmark, 2010
- Bestyrelsesformand for Realkredit Danmark, 2010
- Indtrådt i direktionen for Danske Bank A/S, 2006.
- Økonomidirektør og medlem af Eksekutivkomiteen, 2003.
- Underdirektør i Koncernøkonomi (Danske Bank), 2001-2003.
- Afdelingsdirektør i Koncernøkonomi (Danske Bank), 1999-2001.
- Afdelingsdirektør i Nykredit Bank A/S, 1996-1999.
- Medarbejder i Corporate Finance, Financial Institutions Group, J.P. Morgan i New York, 1995. Erhvervskunderådgiver, kreditchef & direktør for datterselskaber (leasing & ejendomme) i Forstædernes Bank A/S, 1986-1994.
- Bankelev, bankassistent & investeringsrådgiver i Jyske Bank, 1982-1986.