Læs mere om hvordan I kan bruge Danske Navigator i forbindelse med:
Med afsæt i jeres fremtidsplaner, foretager vi en finansiel prognose, en sammenligning med konkurrenter og en simulering af konsekvenserne heraf. Resultatet er en individuel rapport hvormed vi kan yde en målrettet finansiel rådgivning.
Analysen berører 5 hovedområder:
Vi ser fremad med udgangspunkt i de seneste år. Ved at fremskrive virksomhedens resultatopgørelse, balance, cash flow og en række andre centrale nøgletal, kan I identificere indsatsområder i god tid. Har I ikke estimater for alle nøgletal, anvendes tendensen fra de seneste år som rettesnor.
Omdrejningspunktet i Danske Navigator er virksomhedens cash flow. Ved at fokusere på at forbedre cash flowet kan virksomheden reducere omkostningerne til finansiering og bringe evt. renteudgifter ned.
Vi kan ligeledes simulere, hvordan det frie cash flow udvikler sig i takt med udviklingen i markedet: Ændrede råvarepriser, markedsandele, valutakurser, afsætningspriser mm.
Hvis jeres konkurrenters regnskaber er offentligt tilgængelige, kan vi sammenligne jeres virksomhed og jeres arbejdskapital med konkurrenternes. Det kan give inspiration til justeringer og styrke jeres konkurrenceevne.
Udviklingen i det frie cash flow har direkte indflydelse på udviklingen i virksomhedens kapitalstruktur og berører forholdet mellem virksomhedens egenkapital og fremmedkapital. Via Danske Navigator kan vi analysere, hvordan det estimerede frie cash flow påvirker jeres kapitalstruktur og soliditet – og estimere jeres fremtidige lånebehov.
En god kreditværdig giver lettere adgang til billig finansiering, både her i banken og hos leverandørerne. Danske Navigator fokuserer derfor også på den forventede udvikling i andre kreditnøgletal. Det betyder, at virksomheden kan nå at påvirke udviklingen, inden niveauet bliver kritisk set med omverdenens øjne.
Den fremtidige udbyttestrategi sættes i relation til jeres investeringsplaner, lånebehov og indtjeningsudvikling.
I analysen ser vi også på, hvad forskellige udbyttestrategier betyder for jeres kreditnøgletal de kommende år.
På den måde undgår I, at for store betalinger af udbyttet forringer kreditværdighed.
Som optakt til mødet havde virksomheden oplyst sine forventninger til de kommende år. De blev brugt som input til analysen i Danske Navigator.
Danske Navigator beregnede nøgletallene og de viste, at virksomhedens kapitalgrundlag ikke kunne følge med væksten.
At virksomheden ikke fik skabt tilstrækkeligt frit cash flow, medførte jævnlige forhøjelser af kassekreditten.
Årsagen var en kombination af en relativt lille driftsmargin og stigende pengebindinger i varelagre og debitorer – en pengebinding som også førte til stigende renteudgifter. Det gav en reel risiko for, at virksomhedens muligheder for finansiering ville blive begrænsede.
Virksomheden besluttede at sænke vækstambitionerne i en periode og fokuserede herefter på konsolidering. I første omgang faldt omsætningen lidt. Til gengæld steg driftsmarginalen, og likviditeten blev bedre.
Beregningerne fra Danske Navigator viste, hvor meget en reducering af virksomhedens tilgodehavender ville give i øget likviditet. Og hvor store rentebesparelser det ville give som følge af mindre træk på kassekreditten.
Virksomheden gik derefter i gang med at strømline sin opkrævnings- og rykkerprocedure som førte til en betydelig likviditetsbesparelse og lavere renteudgifter.
I andre sammenhænge har Danske Navigator vist samme muligheder for likviditetslettelser og rentebesparelser. Det kræver, at virksomheden udvider deres varelager og forhandler bedre betalingsbetingelser på plads med leverandørerne.
Analysen omfattede mistet omsætning og indtjening og ændringer i likviditetstrækket som følge af ændringen i arbejdskapitalen (færre udeståender, lavere lager, færre kreditorer).
Virksomheden fik beregnet, hvor meget det kostede for virksomheden at imødekomme sin kundes krav.
Og med Danske Navigator simulerede vi, hvor meget omkostningerne skulle sænkes for at opretholde en tilfredsstillende drift.
Alternativt kunne virksomheden forsøge at beholde kunden. Et væsentlig forudsætning var, at virksomheden skulle tilbyde kunden længere betalingsfrister. Simuleringerne i Danske Navigator viste, hvor meget likviditet det ville koste at forlænge fristerne – og hvor meget renteudgifterne ville stige.
Virksomheden kunne klare både det ekstra likviditetstræk og de øgede renteudgifter. Derfor foreslog virksomheden sin kunde længere betalingsfrister. Virksomheden beholdte kunden.
Det var virksomhedens mangeårige strategi, at den skulle kunne levere alt med det samme. Danske Navigator viste imidlertid så store besparelser, ved at nedbringe lageret, at virksomheden startede en gennemgang af samtlige varenumre.
Virksomheden besluttede at ændre strategien og fjerne de varer, der sjældent blev omsat. I stedet tilbød de, at levere varerne mod forudbestilling. Og de udgåede varer gav plads til nye.
Som følge har virksomheden valgt at sætte en eventuel udvidelse i bero og først vurdere effekterne af den ændrede lagerstrategi.
I definerer temaer, som I ønsker belyst, eller spørgsmål, som I ønsker besvaret. Som inspiration har vi her samlet spørgsmål, som andre virksomheder har stillet:
Vi vil også identificere temaer, som vi vurderer har relevans for jer, og prioriterer dem herefter sammen med jer.
Analysen af de grundlæggende nøgletal giver et billede af jeres indtjening, omkostningsniveau og pengebinding i arbejdskapital.
Vi tager i den forbindelse udgangspunkt i de senere års udvikling og fremskriver dem. Hvis usikkerheden er for stor, kan vi medtage alternative scenarier – som en mindre stigning i omsætning end forventet.
I kan også identificere én eller flere virksomheder, som I gerne vil sammenlignes med - det kræver blot, at vi har officielle regnskaber med omsætningstal.
Danske Navigator analyserer oplysningerne, som vi præsenterer for jer på det efterfølgende møde.
Vi identificerer jeres muligheder, så de kan udnyttes og styrke jeres virksomheds økonomiske udvikling. Med udgangspunkt i jeres markedssituation og strategi opstiller vi herefter realistiske fremskrivninger. De kan bruges til at vælge de områder, hvor I vil foretage justeringer til gavn for jeres økonomi.
På mødet er der ikke kun tal på agendaen. Jeres kendskab til konkurrenter, produkter, markedsmuligheder, leverandører og kunder skaber forudsætningerne for den bedst mulige økonomiske sparring.
Outputtet er en rapport med konkrete finansielle anbefalinger om, hvordan I kan styrke virksomhedens økonomi og markedsposition.
Sammen formuleres konklusioner, målsætninger og idéer til, hvordan de indfries.
Vi kan stille specialister til rådighed efter jeres behov - cash managers, valutarådgivere, leasingeksperter, forsikringsspecialister eller finansrådgivere.
Specialisten fremlægger konkrete anbefalinger til, hvordan I når jeres mål.
Når regnskabet er aflagt, er det oplagt at gennemgå resultater og succeser. Efter I har vurderet tendenserne for de kommende år, kan vi fremskrive resultatopgørelse, balance og det frie cash flow i op til fem år. Det giver et solidt grundlag for identifikation af udviklingsområder. Danske Navigator kan også analysere alternative scenarier og give jer kendskab til de finansielle konsekvenser af afvigelser i jeres budget.
I behøver ikke stå foran store, strategiske beslutninger for at få gavn af Danske Navigator.
Analysen kan baseres på simulering af konsekvenserne af prispres, kundetilgang og –afgang, ændrede betalingsbetingelser, eller forskydninger i råvarepriser og valutakurser.
Et strategiskifte har effekt på mange områder, som omsætning, indtjening, kapitalstruktur, gældssammensætning, pengebinding i arbejdskapital, kreditnøgletal og udbyttemuligheder.
Her kan konsekvenserne på ét område beregnes. Men også mere komplicerede og modsatrettede påvirkninger, på resultatopgørelse, balance og cash flow, kan beregnes.
Skal I introducere et nyt produkt, kan I med Danske Navigator se de effekter lanceringen giver – både i år og de kommende år.
I mange tilfælde er en produktlancering forbundet med større omkostninger. Og det kræver likviditet. Med Danske Navigator kan I simulere, hvor meget det drejer sig om.
Overvejer I nye markeder, kan vi med Danske Navigator for overblik over de samlede finansielle konsekvenser af ekspansionen.
Udover de direkte omkostninger til etableringen, bør mange andre finansielle elementer klarlægges som reduceret dækningsbidrag, øget kapitalbinding i varelagre og debitorer, øget gæld til kreditorerne, eller øget følsomhed over for valutakursbevægelser.
Et af de helt centrale spørgsmål ved et generationsskifte er virksomhedens struktur fremadrettet. Med Danske Navigator kan I få beregninger på både den fremtidige indtjeningsevne, cash flow og kapitalstrukturen.
Måske skal I også gennemgå de dele af virksomhedens aktiver som ikke har primær betydning for driften.
Og har jeres virksomhed flere forretningsområder, kan I med Danske Navigator få beregnet konsekvenserne ved at afvikle et eller flere områder.
Står I over for større strategiske beslutninger som frasalg, lukning af et forretningsområde, opkøb, eller en fusion, kan I belyse de finansielle konsekvenser med Danske Navigator.
Hvert område kan beregnes for sig selv, men med Danske Navigator kan vi også beregne den mere komplicerede og samlede effekt. Forudsætningerne opstiller I selv, så I både kan beregne kreditnøgletal og se de mulige konsekvenser for resultatopgørelse, balance, cash flow mm.