Lov om offentlige betalinger gør, at alle virksomheder skal have en konto registreret som NemKonto hos det offentlige. En NemKonto er en helt almindelig konto, som virksomheden har i forvejen. Virksomheden kan selv vælge, hvilken konto det skal være. Henvend dig til din afdeling og meddel os, hvilken konto der skal registreres som NemKonto. Ved registrering af NemKonto skal virksomheder underskrive blanketten "NemKonto" (pdf 88 kb).
En af fordelene ved at indføre NemKonto er, at betalinger fra det offentlige indsættes direkte på virksomhedens konto.
Hvornår anvendes NemKonto?
Har virksomheden ikke fremsendt en faktura eller har en anden aftale om betalingen fra det offentlige, vil alle betalinger fra stat, amt og kommune ske til virksomhedens NemKonto.
Inden NemKonto tages i brug, modtager alle virksomheder et brev fra Økonomistyrelsen, hvor der oplyses, hvilken konto der er registreret som virksomhedens NemKonto. Det er til enhver tid muligt at ændre, hvilken konto der skal være virksomhedens NemKonto.
Læs mere
Læs mere om NemKonto og find praktiske oplysninger på Økonomistyrelsens hjemmeside www.nemkonto.dk.