Ved internationale betalinger er der en række ting, virksomheden skal huske for at opnå den sikreste og billigste betalingsmåde.
Fem gode råd, når virksomheden betaler til udlandet
- Vælg kontooverførsel frem for check. Check er en dyr løsning for både dig og modtageren, fordi checken skal behandles manuelt i banken.
- Bestil kontooverførslen i Business Online - det er en både nem og billig udbetalingsløsning.
- Oplys altid korrekt BIC og IBAN. IBAN skal altid bruges til lande, der har indført IBAN. En løbende opdatering af virksomhedens kreditoroplysninger sikrer, at du har de korrekte oplysninger. Du kan også tjekke et IBAN-nummer, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået det skrevet rigtigt ned.
- Vælg som udgangspunkt altid, at afsender og modtager deles om omkostningerne. Vælger du en anden fordeling af gebyrerne, risikerer du at skulle betale høje gebyrer til de udenlandske banker.
- Brug kun en meddelelse til Danske Bank, hvis det er nødvendigt. Det kræver nemlig manuel efterbehandling i banken, og det betaler du for.

Konto i udlandet
Har virksomheden mange betalinger til et enkelt land, kan det være en fordel at åbne en lokal konto i det pågældende land. Vi vurderer gerne, om det er rentabelt for dig.