Der findes flere forskellige garantityper, og der er intet i vejen for, at der indgår flere typer garantier i kontrakten.
Arbejds- eller leverancegarantiArbejds- eller leverancegarantien, der typisk er på 10-20 procent af kontraktens værdi, sikrer køberen en erstatning, hvis sælgeren ikke opfylder sine forpligtelser. Det kan f.eks. dreje sig om leveringsforpligtelser eller om funktions- og kvalitetsmæssige forpligtelser i den aftalte garantiperiode.
Betalingsgaranti
Betalingsgarantien sikrer sælgeren betaling af et aftalt beløb, hvis køberen eller bygherren ikke overholder sine betalings-forpligtelser.
ForskudsgarantiForskudsgarantien, der typisk er på 10-30 procent af kontraktsummen, sikrer køberen tilbagebetaling af et aftalt og betalt forskud, hvis sælgeren ikke overholder de kontraktlige forpligtelser.
Tilbudsgaranti
Tilbudsgarantien, der typisk er på 2-5 procent af kontraktsummen, sikrer køberen en erstatning, hvis sælgeren misligholder sine forpligtelser som tilbudsgiver under en licitation. Ofte er en tilbudsgaranti en betingelse for, at tilbuddet overhovedet kommer i betragtning.
AB 92-garantier
AB 92 er et sæt standardbetingelser, som man bruger ved statsstøttede og statslige bygge- og anlægsarbejder. Øvrige typer arbejder kan valgfrit henvise til AB 92. Ved totalentreprise bruges ABT 93. Regelsættet indeholder bestemmelser, som tilgodeser både bygherre og entreprenør.